Eventyret i den sovende vulkan

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang en lille by ved foden af en stor, sovende vulkan. Vulkanen havde ikke brummet eller spyttet ild i mange, mange år, og folk i byen kaldte den for “Den Sovende Kæmpe”.

I denne by boede en nysgerrig dreng ved navn Emil. Emil elskede eventyr og drømte om at udforske vulkanens hemmeligheder. En dag besluttede han sig for at tage på et eventyr op ad vulkanens skråninger sammen med sin bedste ven, katten Misse.

Emil pakkede en lille rygsæk med en madpakke, en lommelygte og en varm trøje. “Kom, Misse,” sagde Emil, “lad os finde ud af, hvad der gemmer sig i vulkanens indre!” Misse spandt og fulgte glad med.

De begyndte deres rejse tidligt om morgenen, mens solen stadig var ved at stå op. Stien op ad vulkanen var snoet og fuld af små sten, men Emil og Misse var modige og fortsatte opad. Undervejs mødte de en venlig skildpadde ved navn Tilde, der boede i en lille dam.

“Hej Emil og Misse,” sagde Tilde langsomt. “Hvor er I på vej hen?”

“Vi skal udforske vulkanen,” svarede Emil ivrigt. “Vil du med?”

Tilde tænkte sig om et øjeblik og nikkede så. “Det lyder spændende. Jeg vil gerne med!”

Sammen fortsatte de tre venner op ad vulkanen. De så smukke blomster, der voksede langs stien, og hørte fuglene synge i træerne. Da de nåede toppen, fandt de en lille åbning, der førte ind i vulkanens indre.

Inde i vulkanen var der en stor, stille hule. Væggene glimtede som stjerner, og der var en lille dam med krystalklart vand. “Wow,” hviskede Emil, “det er som et magisk sted!”

Misse snusede nysgerrigt rundt, mens Tilde langsomt gik hen til dammen. “Se,” sagde Tilde, “der er små fisk, der svømmer rundt!”

Emil satte sig ved dammens kant og tog sin madpakke frem. “Lad os holde en lille pause og nyde dette smukke sted,” foreslog han. De delte maden, og Misse fik en lille bid af Emils sandwich.

Efter pausen besluttede de sig for at udforske hulen lidt mere. De fandt en lille tunnel, der førte dem til en hemmelig have fyldt med farverige blomster og sommerfugle, der fløj rundt.

“Det her er virkelig et eventyr,” sagde Emil glad. “Jeg er så glad for, at vi tog afsted!”

Da solen begyndte at gå ned, vidste Emil, at det var tid til at vende hjem. “Vi må tilbage, før det bliver mørkt,” sagde han. “Men vi kan altid komme tilbage en anden dag.”

De tre venner gik ned ad vulkanen, mens stjernerne begyndte at lyse på himlen. Da de nåede byen, sagde Emil farvel til Tilde og takkede hende for at være med på eventyret.

Emil og Misse gik hjem, trætte men glade. “Godnat, Misse,” sagde Emil, da han lagde sig i sin seng. “Vi havde et fantastisk eventyr i dag, og jeg er så glad for, at du var med.”

Misse spandt og krøllede sig sammen ved Emils fødder. Sammen faldt de i en dyb, fredfyldt søvn, drømmende om nye eventyr i den sovende vulkan.

Skriv en kommentar