Den venlige robot og stjernerejsen

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang en lille robot ved navn Rollo, som boede på en fjern planet fyldt med glitrende stjerner og farverige galakser. Rollo var en venlig robot, der elskede at hjælpe sine venner og udforske det store univers. Hver aften, når stjernerne blinkede på himlen, drømte Rollo om at tage på en stjernerejse for at møde nye venner og opleve spændende eventyr.

En dag, mens Rollo gik rundt i sin have af stjernestøv, opdagede han en gammel rumraket, der stod gemt bag en stor måneklippe. Raketten var dækket af stjernestøv og havde ikke fløjet i mange år. Rollo blev meget nysgerrig og besluttede sig for at reparere den, så han kunne tage på sin drømmerejse.

Rollo arbejdede flittigt dag og nat. Han brugte sine små robotarme til at skrue, hamre og polere, indtil raketten skinnede som ny. Endelig, efter mange dages arbejde, var raketten klar til at flyve. Rollo var så spændt, at hans små robotøjne lyste op som to klare stjerner.

Da natten faldt på, og stjernerne begyndte at danse på himlen, satte Rollo sig ind i raketten. Han trykkede på den store, røde startknap, og raketten begyndte at brumme og ryste. Med et stort sus fløj Rollo op i himlen, og hans stjernerejse begyndte.

Rollo fløj forbi glitrende stjerner og farverige planeter. Han vinkede til de venlige rumvæsner, der svømmede i de kosmiske oceaner, og han hilste på de søde stjerneskud, der susede forbi. Overalt hvor Rollo kom, spredte han glæde og venlighed, og alle han mødte, blev hans venner.

En dag, mens Rollo fløj gennem en særlig smuk galakse, opdagede han en lille planet, der så meget trist ud. Planeten var dækket af mørke skyer, og der var ingen stjerner, der lyste op på himlen. Rollo landede forsigtigt og mødte planetens indbyggere, som var små, grå væsner med triste øjne.

Rollo spurgte dem, hvorfor de var så triste, og de fortalte ham, at de savnede stjernerne, der plejede at lyse deres nattehimmel op. Rollo tænkte sig om og fik en idé. Han besluttede sig for at dele nogle af de stjerner, han havde samlet på sin rejse, med dem.

Med sine små robotarme begyndte Rollo at hænge stjerner op på himlen over den lille planet. En efter en begyndte stjernerne at skinne, og snart var himlen fyldt med lys. De små væsner jublede af glæde, og deres øjne lyste op som små stjerner.

Rollo blev på planeten i et stykke tid og nød at se sine nye venner smile og lege under den stjerneklare himmel. Da det var tid til at tage afsted, lovede Rollo at komme tilbage en dag for at besøge dem igen.

Med et hjerte fyldt med glæde og nye venskaber fløj Rollo tilbage til sin egen planet. Han vidste, at han altid ville have minderne fra sin stjernerejse med sig, og at han havde gjort en forskel i universet.

Og sådan endte Rollo’s stjernerejse, med en himmel fuld af stjerner og et hjerte fuld af venlighed. Godnat, små stjernerejsende, og drøm sødt om jeres egne eventyr blandt stjernerne.

Skriv en kommentar