Der var engang en lille stjerne ved navn Stella, som boede højt oppe på himlen. Stella var ikke som de andre stjerner, for hun drømte om at rejse ud i rummet og se alle de vidunderlige ting, hun havde hørt om. Hun ville gerne besøge planeterne, lege med kometerne og danse med de farverige stjerneskud.
En aften, mens Stella blinkede ned til Jorden, fik hun en idé. Hun ville bygge en lille rumraket af stjernestøv og måneskin, så hun kunne tage på eventyr. Hun samlede alt det stjernestøv, hun kunne finde, og bad månen om at låne lidt af sit skinnende lys. Månen smilede venligt og sagde: “Selvfølgelig, lille Stella. Tag alt det lys, du har brug for til din rejse.”
Med hjælp fra sine stjernevenner byggede Stella en smuk, glitrende rumraket. Den var lige så lille som hende selv, men stærk nok til at tage hende ud på hendes drømmerejse. Da raketten var færdig, satte Stella sig ind og vinkede farvel til sine venner. “Pas på dig selv, Stella!” råbte de, mens hun svævede op mod stjernerne.
Stella fløj først til den røde planet Mars. Her mødte hun en venlig lille marsmand ved navn Max. Max viste Stella de høje bjerge og de dybe dale, og de legede gemmeleg blandt de røde klipper. “Kom snart tilbage, Stella!” sagde Max, da det var tid til at tage videre.
Næste stop var den store planet Jupiter. Her dansede Stella med de farverige skyer og svømmede i de store storme. Hun mødte også en gruppe glade måner, der sang sange om nattehimlen. Stella elskede musikken og lovede at komme tilbage for at synge med en anden gang.
Til sidst fløj Stella til Saturn, hvor hun beundrede de smukke ringe, der glitrede som diamanter i sollyset. Her mødte hun en lille komet ved navn Kalle, som elskede at lave sjove mønstre i rummet. Sammen lavede de stjernemønstre, der lyste op på nattehimlen.
Efter en lang dag med eventyr begyndte Stella at savne sine venner derhjemme. Hun satte sig tilbage i sin rumraket og fløj mod sin egen stjerne. Da hun kom tilbage, blev hun mødt med store kram og glade smil fra sine stjernevenner. “Vi har savnet dig, Stella!” sagde de.
Stella fortalte dem alt om sine oplevelser og de nye venner, hun havde mødt. Hun var glad for at være hjemme igen, men hun vidste, at hun altid kunne tage på nye eventyr, når hun ønskede det.
Og sådan faldt Stella i søvn, mens hun blinkede blidt på himlen, glad og tilfreds med sine drømme om rummet og de mange eventyr, der ventede. Godnat, lille stjernerejsende.
