Raketten, der forsvandt

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang en lille raket ved navn Rikke, som boede på en rummissionstation langt ude i rummet. Rikke var en meget nysgerrig raket, og hun elskede at flyve rundt og udforske de mange stjerner og planeter, der svævede omkring hende.

En dag, mens Rikke var ude på en af sine eventyrlystne ture, opdagede hun en glitrende stjerne, der blinkede mere end de andre. “Åh, hvor er den smuk!” tænkte Rikke og besluttede sig for at flyve tættere på for at se, hvad det var.

Men da Rikke nærmede sig stjernen, skete der noget mærkeligt. Pludselig blev alt omkring hende helt stille, og hun kunne ikke længere høre den blide summen fra rummissionstationen. Rikke kiggede sig omkring og opdagede, at hun var helt alene i en del af rummet, hun aldrig havde set før.

“Åh nej, jeg er faret vild!” udbrød Rikke og begyndte at føle sig lidt bange. Hun savnede sine venner på rummissionstationen og ønskede sig tilbage til dem.

Men Rikke var en modig lille raket, og hun vidste, at hun måtte finde en måde at komme hjem på. Hun tog en dyb indånding og begyndte at tænke på, hvad hun kunne gøre. “Hvis jeg følger stjernerne, kan de måske vise mig vejen tilbage,” tænkte hun.

Så Rikke begyndte at følge de lysende stjerner, én efter én. Hun fløj forbi store, glødende planeter og små, blinkende stjerner. Hun fløj i lang tid, men hun gav aldrig op.

Endelig, efter hvad der føltes som en evighed, så Rikke noget velkendt i det fjerne. Det var rummissionstationen! Rikke blev så glad, at hun næsten ikke kunne vente med at komme tilbage til sine venner.

Da Rikke landede på stationen, blev hun mødt af sine venner, der havde været meget bekymrede for hende. “Rikke, hvor har du været?” spurgte de. “Vi har savnet dig så meget!”

Rikke smilede og fortalte dem om sit eventyr og hvordan hun havde fundet vej hjem ved at følge stjernerne. “Jeg lærte, at selv når man føler sig alene, er der altid en vej tilbage til dem, man holder af,” sagde hun.

Og fra den dag af vidste Rikke, at uanset hvor langt hun fløj, ville hun altid kunne finde hjem igen. Hun var ikke længere bange for at fare vild, for hun vidste, at stjernerne altid ville vise hende vejen.

Og sådan endte Rikkes eventyr, med en glad raket, der vidste, at hun altid havde sine venner og stjernerne til at guide hende hjem.

Godnat, lille ven, og drøm sødt om stjernerne og de eventyr, der venter derude.

Skriv en kommentar