Det var en varm sommerdag, og solen skinnede klart på den blå himmel. Lille Emma og hendes familie var taget på sommerferie til en hyggelig lille kystby. Emma elskede at lege på stranden, bygge sandslotte og samle smukke skaller.
En dag, mens Emma sad ved vandkanten og lod bølgerne skvulpe over sine tæer, så hun noget glitre i vandet. Det var en lille delfin, der legede i bølgerne! Emma blev meget spændt og vinkede til delfinen. Til hendes store overraskelse svømmede delfinen tættere på og sprøjtede vand op i luften, som om den sagde hej.
Emma kaldte på sine forældre, og de kom løbende for at se, hvad der skete. “Se, mor og far! En delfin!” råbte Emma glad. Hendes forældre smilede og sagde, at delfiner ofte kom tæt på kysten for at lege.
Hver dag efter det, gik Emma ned til stranden for at se, om hendes nye ven, delfinen, ville komme tilbage. Og hver dag kom delfinen svømmende, glad for at se Emma. De to legede sammen, og Emma kastede små bolde ud i vandet, som delfinen dykkede efter og skubbede tilbage til hende med sin snude.
Emma gav delfinen et navn. Hun kaldte den “Bobby”. Bobby var en meget legesyg delfin, og han elskede at lave små spring i luften, mens Emma klappede og jublede.
En dag, mens Emma og Bobby legede, opdagede Emma, at Bobby så lidt trist ud. Hun spurgte sin mor, hvad der kunne være galt. Hendes mor forklarede, at delfiner nogle gange kunne føle sig ensomme, hvis de ikke havde andre delfiner at lege med.
Emma tænkte sig om og fik en idé. Hun besluttede at lave en stor fest på stranden for Bobby. Hun inviterede alle de andre børn fra byen, og de lavede farverige guirlander og små flag, som de satte op langs stranden.
Da Bobby kom den dag, blev han mødt af en masse glade børn, der vinkede og klappede. Bobby blev så glad, at han lavede det største spring, Emma nogensinde havde set. Alle børnene jublede, og Bobby svømmede rundt og legede med dem alle.
Emma var så glad for at se Bobby så lykkelig. Hun vidste, at selvom hun snart skulle hjem fra ferie, ville Bobby altid have mange venner på stranden.
Da solen begyndte at gå ned, og det var tid til at sige farvel, svømmede Bobby tæt på Emma. Han lavede et lille plask med sin hale, som om han sagde tak. Emma vinkede farvel og lovede at komme tilbage næste sommer.
Og sådan sluttede en vidunderlig sommerferie med en ny ven, som Emma aldrig ville glemme. Bobby, delfinen, havde lært Emma, hvor vigtigt det er at have venner og dele glæden med andre.
Godnat, lille Emma, og drøm sødt om bølgerne og din ven, Bobby.