Der var engang en lille by ved navn Solstråleby, hvor alt var fredeligt og roligt. Men en dag begyndte der at ske mystiske ting. Legetøj forsvandt fra børnenes værelser, og ingen kunne finde ud af, hvem der stod bag. Det var som om, en usynlig tyv var på spil!
I Solstråleby boede der en hemmelig agent ved navn Max. Max var ikke en almindelig agent; han var en superhelt med en særlig evne til at blive usynlig. Han boede i et lille hus med sin trofaste kat, Misse, som også havde en særlig evne: hun kunne høre de mindste lyde, som ingen andre kunne.
En aften, da Max og Misse sad og spiste aftensmad, hørte Misse en svag lyd udenfor. “Mjau, Max! Jeg tror, jeg hører noget mærkeligt,” sagde Misse og spidsede ørerne. Max kiggede ud af vinduet, men kunne ikke se noget. “Lad os undersøge det, Misse,” sagde Max og tog sin usynlighedskappe på.
De listede sig ud i natten, og Misse førte an med sine skarpe ører. De fulgte lyden af små trin, der førte dem til byens legetøjsbutik. Da de kom tættere på, så de en lille skikkelse, der forsigtigt listede sig ind ad døren. Max og Misse blev usynlige og fulgte efter.
Inde i butikken så de en lille dreng, der så meget ked ud af det. Han samlede legetøj op og puttede det i en stor sæk. Max blev synlig igen og sagde blidt: “Hej, lille ven. Hvorfor tager du legetøjet?”
Drengen blev forskrækket, men Max smilede venligt. “Jeg hedder Max, og det her er Misse. Vi vil gerne hjælpe dig.” Drengen sukkede og sagde: “Jeg hedder Oliver. Jeg ville bare låne legetøjet, fordi jeg ikke har noget derhjemme. Jeg ville give det tilbage, jeg lover det!”
Max satte sig på hug og sagde: “Det er ikke rart at tage ting uden at spørge, men jeg forstår, hvordan du har det. Måske kan vi finde en anden løsning?” Oliver nikkede og tørrede en tåre væk.
Max og Misse hjalp Oliver med at lægge legetøjet tilbage, og de gik sammen hjem til Oliver. Max talte med Olivers forældre, og de blev enige om at lave en legetøjsbytteklub i Solstråleby, hvor alle børn kunne dele deres legetøj med hinanden.
Fra den dag af var der ingen flere mystiske forsvindinger i Solstråleby. Oliver fik mange nye venner, og alle børnene delte glædeligt deres legetøj. Max og Misse var glade for, at de havde hjulpet med at løse mysteriet om den usynlige tyv.
Og sådan endte Mission Mysterium med en lykkelig slutning, hvor alle i Solstråleby lærte, at det er bedst at dele og hjælpe hinanden. Max og Misse gik hjem, trætte men glade, og faldt i søvn med et smil på læben.
