Der var engang en lille menneskeunge, der hed Mowgli, og han voksede op hos ulvene i junglen.
Det begyndte en varm nat i Indien. Far Ulv og Mor Ulv lå i deres hule i bjergene med deres fire små hvalpe, da der stod en nøgen, brun lille dreng i hulens åbning. Han kunne lige akkurat gå. Han havde vraltet væk fra landsbyen nede i dalen, og nu kiggede han op på Mor Ulv og lo.
“Han er ikke bange,” sagde Far Ulv forbavset.
Mor Ulv lod drengen kravle ind mellem hvalpene. Han puttede sig ind til dem i den varme pels og faldt i søvn.
Men uden for hulen lød der en dyb knurren. Det var tigeren Shere Khan. Han var stor og stribet og haltede på det ene ben, og han havde fulgt drengens spor fra landsbyen.
“Giv mig menneskeungen,” sagde han og stak hovedet ind i hulen. “Han er min.”
Mor Ulv rejste sig. Hendes øjne lyste grønne i mørket.
“Han er ikke din,” sagde hun. “Han er min. Han skal hedde Mowgli, frøen, fordi han er så glat og nøgen. Og en dag skal han løbe med flokken. Gå din vej!”
Hulen var for smal til en stor tiger. Shere Khan brummede og gik. Men han glemte det aldrig.
Når en ulveunge er stor nok til at gå, skal den vises frem for flokken ved Rådsklippen. Der sad Akela, den store, grå førerulv. Mowgli sad mellem de andre hvalpe og legede med nogle småsten, som skinnede i månelyset.
“Hvem taler for menneskeungen?” spurgte Akela. For der skulle to, der ikke var hans forældre, tale for ham, før han kunne blive i flokken.
Den store, brune bjørn Baloo rejste sig. Han var den, der lærte ulveungerne junglens love. “Jeg taler for ham,” sagde han. “Jeg skal nok lære ham det, han skal vide.”
Så kom en sort skygge glidende ned fra træerne. Det var panteren Bagheera. Hans pels var sort som natten, og hans stemme var blød som vild honning.
“Jeg taler også for ham,” sagde Bagheera. “Og jeg lover at passe på ham.”
Så fik Mowgli lov at blive.
Han voksede op i junglen. Baloo lærte ham at tale med alle dyrene. Han lærte ham, hvordan man siger “Vi er af samme blod, du og jeg” på fuglesprog og slangesprog og bisprog, så alle i junglen ville være hans venner. Bagheera lærte ham at klatre og svømme, og hvordan man går så stille, at ikke engang en kvist knækker. Mowgli kunne trække torne ud af ulvenes poter med sine fingre, og han sov i hulen mellem sine ulvebrødre.
Men Shere Khan sneg sig rundt i junglen og hviskede til de unge ulve. “Hvorfor lader I et menneske løbe med flokken? Han er ikke en af jer.”
En aften kom Bagheera hen til Mowgli. “Shere Khan vil gøre dig fortræd,” sagde han. “Gå ned til landsbyen. Hent den røde blomst.”
Den røde blomst var junglens navn for ild. Alle dyrene var bange for den.
Mowgli løb ned til landsbyen i mørket. Han kiggede ind ad et vindue og så en kone, der puttede glødende kul i en lille lerkrukke. Da hun gik ind, tog han krukken og løb tilbage op ad bjerget.
Ved Rådsklippen sad flokken. Shere Khan sad midt iblandt dem og brølede. “Menneskeungen skal væk!”
Mowgli trådte frem med krukken i hånden. Han kastede en tør gren ned i den, og grenen blussede op i røde og gule flammer. Ulvene trak sig tilbage. Shere Khan lagde ørerne ned.
“Jeg er en del af denne flok,” sagde Mowgli. “Og du, Shere Khan, skal gå din vej og aldrig komme tilbage.”
Han svingede den brændende gren, så gnisterne fløj. Shere Khan hvæsede og løb ind i junglen med svedne knurhår og halen mellem benene. Han kom aldrig mere til Rådsklippen.
Men Mowgli vidste, at han ikke kunne bo i ulvehulen for altid. Han var et menneske. Han sagde farvel til Akela og Baloo og Bagheera og til Mor Ulv, og han lovede at komme tilbage.
Nede i landsbyen kom en kone ud af sit hus. Hun hed Messua. Hun kiggede længe på Mowgli, på hans øjne og hans hår.
“Min dreng,” sagde hun stille. “Min lille dreng, der vraltede ud i junglen for så mange år siden.”
Hun tog ham med ind og gav ham mælk og brød. Og den nat sov Mowgli i en rigtig seng for første gang.
Men når månen er fuld, går han stadig op i junglen. Så løber han med ulvene og sover med hovedet på Baloos store, bløde mave, mens Bagheera ligger på en gren over dem og holder øje.
Vi er af samme blod, du og jeg, siger Mowgli til alle junglens dyr i nat, du. Inde i landsbyen står Messuas dør på klem, og oppe i bjergene ligger fire grå ulve tæt sammen og venter på fuldmånen. Godnat.
