Der var engang en lille fisk, der hed Bobbel. Han var en kutling, ikke større end en tændstik, han boede i et hul i sandet ved foden af et koralrev, og han havde aldrig været vågen om natten.
Kutlinger sover, når det bliver mørkt. Det gør de fleste revfisk. Men en aften kunne Bobbel ikke falde i søvn. Han lå i sit hul og kiggede ud.
Det var helt anderledes.
Om dagen var revet fuldt af farver. Gule fisk, blå fisk, stribede fisk, der svømmede i stimer og kæmpede om pladserne. Nu var det mørkt og sølvgråt, og alle dagfiskene var væk.
En papegøjefisk svømmede langsomt forbi. Hun var stor og grøn og træt. Hun stak hovedet ind i en sprække i koralerne, og så begyndte hun at puste. Ud af munden kom der en stor, gennemsigtig boble af slim, der lagde sig rundt om hele hende, som en sovepose.
“Hvorfor gør du det?” hviskede Bobbel.
“Så muræn ikke kan lugte mig,” mumlede papegøjefisken inde fra soveposen. “Godnat.”
Bobbel kiggede videre.
Koralerne havde forandret sig. Om dagen lignede de sten. Nu var de dækket af tusindvis af små, bløde arme, der stak ud og viftede i vandet. De fangede de små dyr, der svævede forbi i mørket. Hele revet viftede. Det så ud, som om det trak vejret.
Noget stort kom svømmende. Bobbel trak sig ind i sit hul. Det var en havskildpadde. Hun var gammel, og hendes skjold var dækket af små rurer. Hun svømmede hen til en hylde under revet, lagde sig ind under den og lukkede øjnene.
“Sover du der hver nat?” spurgte Bobbel.
“Hver nat i tres år,” sagde skildpadden uden at åbne øjnene. “Det er min hylde.”
Ovenover, langt oppe, kom månen frem. Dens lys faldt ned gennem overfladen og lagde sig på sandet i lange, bløde striber, der gyngede frem og tilbage med bølgerne.
Bobbel kiggede længe på striberne.
Så gabte han. Han gabte igen. Han lagde sig ned i sandet i bunden af sit hul og lukkede øjnene, mens revet viftede og papegøjefisken sov i sin pose og skildpadden på sin hylde, og månestriberne gyngede over ham.
Under bølgerne sover de nu, du. Fisken i sin pose. Skildpadden på sin hylde. Den lille kutling i sit hul i sandet. Og du ligger i din seng. Godnat.
