Der var engang en lille by, der hed Solby. I Solby lå der en brandstation, hvor de modige brandmænd boede og arbejdede. Brandmændene var altid klar til at rykke ud, når der var brug for dem, og de var byens helte. Men der var én hemmelig helt på brandstationen, som ingen kendte til. Det var en lille kat ved navn Flamme.
Flamme var en lille, stribet kat med store, nysgerrige øjne. Hun boede på brandstationen og elskede at lege med brandmændenes støvler og hjelme. Men Flamme havde en særlig evne. Hun kunne høre og lugte farer, før nogen andre kunne. Hver gang der var en brand eller en nødsituation, ville Flamme miave højt og løbe rundt for at advare brandmændene.
En dag, mens solen skinnede klart over Solby, begyndte Flamme at opføre sig mærkeligt. Hun miavede højt og løb frem og tilbage foran brandstationens store røde port. Brandmanden Jens, som altid havde et godt øje til Flamme, lagde mærke til hendes opførsel.
“Hvad er der galt, Flamme?” spurgte Jens og bøjede sig ned for at klappe hende. Flamme miavede endnu højere og løb mod porten. Jens forstod, at Flamme prøvede at fortælle ham noget vigtigt.
Jens skyndte sig at samle de andre brandmænd, og de åbnede porten. Udenfor kunne de se en tyk røgsky stige op fra et hus i nærheden. “Der er brand!” råbte Jens, og brandmændene sprang hurtigt ind i brandbilen.
Flamme sprang også ind i brandbilen, og de kørte afsted med sirenerne hylende. Da de nåede frem til huset, kunne de se, at der var en familie, der havde brug for hjælp. Brandmændene arbejdede hurtigt og fik alle ud af huset i sikkerhed.
Da branden var slukket, og alle var i sikkerhed, samlede brandmændene sig omkring Flamme. “Du er vores hemmelige helt, Flamme,” sagde Jens og klappede hende kærligt. “Uden dig ville vi ikke have nået frem i tide.”
Flamme spandt tilfreds og strakte sig ud i solen. Fra den dag af blev hun kendt som brandstationens hemmelige helt, og alle i Solby vidste, at de kunne sove trygt om natten, fordi Flamme holdt øje med dem.
Og sådan endte endnu en dag i Solby, hvor den lille kat Flamme viste, at selv de mindste væsner kan være store helte. Godnat og sov godt, lille ven. Må dine drømme være fyldt med heltemod og eventyr.