Der var engang en købmandssøn, der fik så mange penge af sin far, at han kunne have brolagt hele gaden med sølvskillinger.
Men købmandssønnen var ikke ret fornuftig. Han gik til maskebal hver aften. Han lavede papirdrager af pengesedler, og han slog smut på søen med guldstykker i stedet for med flade sten. Så varede pengene ikke længe. Til sidst havde han kun fire skilling tilbage og intet andet tøj end et par tøfler og en gammel slåbrok.
Nu ville hans venner ikke gå på gaden med ham mere. Men en af dem var god. Han sendte ham en gammel kuffert og sagde: “Pak ind.”
Det var godt nok ment, men købmandssønnen havde ikke noget at pakke. Så han satte sig selv ned i kufferten.
Det var en sær kuffert. Så snart man trykkede på låsen, kunne den flyve. Det gjorde den. Hvips, så fløj den med ham op gennem skorstenen, højt over skyerne, længere og længere bort. Han holdt godt fast. Og så kom han til Tyrkernes land.
Han gemte kufferten i skoven under nogle visne blade og gik ind til byen. Det kunne han godt i sin slåbrok og tøfler, for sådan gik alle tyrkerne også klædt.
Han mødte en amme med et lille barn. “Hør, du tyrkiske amme,” sagde han. “Hvad er det for et stort slot lige ved byen, hvor vinduerne sidder så højt?”
“Der bor kongens datter,” sagde hun. “Og ingen må komme til hende, uden at kongen og dronningen er med.”
“Tak,” sagde købmandssønnen. Han gik ud i skoven, satte sig i kufferten og fløj op på taget af slottet. Han krøb ind ad vinduet til prinsessen.
Hun sad på sofaen og læste. Hun blev meget forbavset over at se en ung mand i slåbrok komme ind ad vinduet. Men han sagde, at han var en prins, der var kommet helt fra himlen ned til hende. Det syntes hun godt om.
Så satte de sig ved siden af hinanden, og han fortalte historier. Om hendes øjne, at de var de dejligste mørke søer, og om storken, der flyver til de varme lande.
Ja, det var dejlige historier. Og så friede han til prinsessen, og hun sagde ja med det samme.
“Men De må komme her om lørdagen,” sagde hun. “Så er kongen og dronningen her til te. De vil være meget stolte af, at jeg får en prins fra himlen. Men se til, at De kan fortælle et rigtig godt eventyr. For det holder mine forældre så meget af. Min mor vil have det moralsk og fornemt, og min far vil have det lystigt, så man kan le.”
“Ja, jeg kommer ingen anden bryllupsgave med end et eventyr,” sagde han.
Om lørdagen kom han. Kongen og dronningen og hele hoffet var til te hos prinsessen. Og han fortalte eventyret om svovlstikkerne.
Han fortalte om nogle fornemme svovlstikker, der var meget stolte af deres høje herkomst, for de var kommet fra en stor gran i skoven. De lå på komfuret ved siden af en gammel jernpotte, og alle køkkentingene fortalte om deres liv, og kosten og vandspanden blev uenige om, hvem der var finest. Til sidst kom pigen og tændte op i komfuret, og så var der lunt og hyggeligt for dem alle.
“Det var et dejligt eventyr,” sagde dronningen. “Jeg følte mig ganske ned i køkkenet hos svovlstikkerne. Ja, nu skal du have vor datter.”
“Det skal du,” sagde kongen. “Du skal have vor datter på mandag.”
Aftenen før brylluppet var hele byen illumineret. Der blev kastet boller og kringler ud til folk.
“Jeg må også gøre noget,” tænkte købmandssønnen. Så købte han raketter og knaldperler og alt det fyrværkeri, man kan tænke sig. Han lagde det i kufferten og fløj op i luften med det.
Rutsj! Hvor det gik! Og hvor det knaldede! Alle tyrkerne hoppede i vejret, så tøflerne fløj dem om ørerne. Sådan et luftsyn havde de aldrig set. Nu kunne de da forstå, at det var en prins fra himlen.
Så snart købmandssønnen kom ned i skoven med kufferten igen, kunne han lugte noget brændt. En lille gnist fra fyrværkeriet var faldet ned i kufferten og var ved at brænde et hul i foringen.
“Nej, nej,” sagde købmandssønnen. Han sprang ud og tog sine tøfler og klaskede gnisten ud. Klask, klask! Så pustede han på kufferten, og røgen forsvandt.
Der var kommet et lille, sort mærke på låget. Men ellers var kufferten hel. Og den kunne stadig flyve.
Om mandagen stod prinsessen på taget og ventede. Og ned fra himlen kom en kuffert flyvende med en prins i slåbrok og tøfler. De blev gift samme dag, og om aftenen fortalte han det ene eventyr efter det andet, til alle var faldet i søvn.
En gammel kuffert med et lille, sort mærke på låget står ved prinsessens seng i nat, du, og venter på næste tur over skyerne. Prinsen har lovet aldrig mere at have fyrværkeri med i den. I stedet fortæller han eventyr, ligesom det her. Godnat.
