Det var en stille og rolig aften i den lille by Solby. Alle børnene var ved at gøre sig klar til at gå i seng, og stjernerne begyndte at blinke på den mørke nattehimmel. Men i brandstationen var Brandmand Jonas stadig vågen. Han sad i sin store, røde brandbil og tjekkede, at alt var klar til næste dag.
Pludselig begyndte vinden at suse, og skyerne samlede sig hurtigt på himlen. Et uventet uvejr var på vej! Lynene blinkede, og tordenen buldrede så højt, at det kunne høres i hele byen. Brandmand Jonas vidste, at han måtte være klar til at hjælpe, hvis nogen havde brug for det.
Da regnen begyndte at falde tungt, ringede telefonen på brandstationen. Det var en bekymret stemme, der fortalte, at et stort træ var væltet ned over vejen og blokerede for trafikken. Brandmand Jonas sprang straks op og tog sin brandhjelm på. “Jeg er på vej!” sagde han med en beroligende stemme.
Med sirenerne tændt kørte Brandmand Jonas gennem de våde gader. Han kunne se, hvordan regnen piskede mod bilens forrude, men han holdt fokus. Da han nåede frem til stedet, så han det store træ ligge tværs over vejen. Bilerne kunne ikke komme forbi, og nogle mennesker stod og kiggede bekymret på det store rod.
Brandmand Jonas steg ud af brandbilen og vinkede til de bekymrede mennesker. “Bare rolig, jeg skal nok få ryddet vejen,” sagde han med et smil. Han tog sin motorsav frem og begyndte at skære træet i mindre stykker. Det var hårdt arbejde, men Brandmand Jonas var stærk og modig.
Mens han arbejdede, begyndte regnen at stilne af, og skyerne trak sig langsomt tilbage. Snart kunne man se stjernerne igen, og månen kastede sit blide lys over byen. Brandmand Jonas fik endelig ryddet vejen, og bilerne kunne køre videre. Folk klappede og takkede ham for hans hurtige indsats.
Da Brandmand Jonas satte sig tilbage i sin brandbil, følte han sig glad og tilfreds. Han vidste, at han havde gjort en forskel denne aften. På vej tilbage til brandstationen tænkte han på, hvor vigtigt det er at være der for hinanden, især når uventede ting sker.
Da han endelig kom tilbage til brandstationen, var det blevet sent. Brandmand Jonas gabte og strakte sig. Han vidste, at han havde brug for en god nats søvn, så han kunne være klar til nye eventyr næste dag.
Og sådan endte en spændende aften i Solby, hvor Brandmand Jonas viste, at selv i det mest uventede uvejr kan man finde mod og styrke til at hjælpe andre. Godnat, lille ven, og drøm sødt om heltemodige brandmænd og stjerneklare nætter.