Der var engang en fattig brændehugger, der hed Ali Baba, og han boede i en by i Persien sammen med sin kone og deres kloge tjenestepige, Morgiana.
Hver dag gik Ali Baba ud i skoven med sine tre æsler og huggede brænde, som han solgte på markedet. Han havde en bror, der hed Kassim. Kassim var rig, men han var nærig og delte aldrig noget med nogen.
En dag, mens Ali Baba huggede brænde, hørte han hestetrampen. En stor sky af støv kom nærmere. Ali Baba blev bange og klatrede op i et træ og gemte sig mellem bladene.
Ned under træet red fyrre røvere. De havde store sabler og tunge sække på ryggen. Røverhøvdingen stillede sig foran en stejl klippe, løftede armene og råbte:
“Sesam, luk dig op!”
Klippen rumlede. En dør åbnede sig i stenen, og alle fyrre røvere gik ind. Lidt efter kom de ud igen med tomme sække.
“Sesam, luk dig i!” råbte høvdingen. Og døren lukkede sig, så man ikke kunne se den.
Da røverne var redet væk, klatrede Ali Baba ned. Han stillede sig foran klippen.
“Sesam, luk dig op!”
Døren åbnede sig. Inde i hulen var der lyst, for lyset kom ind gennem et hul i loftet. Og overalt lå der skatte. Bunker af guldmønter. Silketæpper. Kister med perler og ædelsten, der funklede i alle regnbuens farver.
Ali Baba tog kun to små sække guld. Det var nok til, at hans familie aldrig skulle være sultne. Han lagde dem på æslerne og dækkede dem med brænde.
“Sesam, luk dig i!” sagde han. Og så gik han hjem.
Men Kassim fandt ud af det. Han tvang Ali Baba til at fortælle om hulen, og næste morgen red han derud med ti æsler.
“Sesam, luk dig op!” Døren åbnede sig. Kassim gik ind og fyldte sæk efter sæk. Han blev så grådig og så glad, at han glemte alt andet. Og da han ville ud igen, kunne han ikke huske ordet.
“Byg, luk dig op!” råbte han. “Havre, luk dig op! Hvede, luk dig op!” Men døren blev ved med at være lukket.
Om eftermiddagen kom røverne tilbage. De fandt Kassim inde i hulen med alle deres skatte i sækkene. Han tabte dem af forskrækkelse og løb ud ad døren, da den gik op, og han løb hele vejen hjem uden en eneste mønt. Han turde aldrig mere gå i nærheden af skoven.
Men nu vidste røverne, at nogen kendte deres hemmelighed. En af dem fulgte efter Kassim ind til byen, og han hørte folk tale om Ali Baba, der lige pludselig havde fået råd til nye sko til alle i huset. Så fandt han Ali Babas hus og satte et lille kridtkryds på døren.
Morgiana så krydset. Hun forstod med det samme, at det betød noget slemt. Hun tog et stykke kridt og satte nøjagtig det samme kryds på alle dørene i hele gaden. Om natten kom røverne, og de kunne ikke finde ud af, hvilket hus der var det rigtige.
Så fandt røverhøvdingen på en list. Han klædte sig ud som en olie-handelsmand og kom til Ali Babas hus med nitten æsler. Hvert æsel bar to store lerkrukker. Én af krukkerne var fuld af olie. I alle de andre sad der en røver og ventede på, at høvdingen skulle give tegn.
“Må jeg sove her i nat?” spurgte den falske handelsmand. “Jeg er på vej til markedet.”
Ali Baba var venlig og sagde ja. Krukkerne blev stillet ind i gården.
Men om aftenen løb Morgianas lampe tør for olie. Hun gik ud i gården for at hente lidt fra krukkerne. Da hun kom hen til den første krukke, hviskede en stemme indefra:
“Er det nu?”
Morgiana blev ikke bange. Hun sagde med dyb stemme: “Ikke endnu.” Og så gik hun fra krukke til krukke og sagde det samme. Ved hver eneste krukke satte hun stille et tungt låg på og bandt det fast med et reb. Til sidst sad alle røverne i hver sin krukke og kunne ikke komme ud.
Så vækkede hun Ali Baba og byens vagter. Røverhøvdingen opdagede, at hans plan var afsløret, og løb ud ad porten og ud i natten. De andre røvere blev rullet i deres krukker helt ud af byen og sendt bort over bjergene. De kom aldrig tilbage.
Ali Baba gik ud til hulen igen. Han tog skattene, og han delte dem med alle de fattige i byen. Og Morgiana blev gift med Ali Babas søn, der længe havde syntes, at hun var den klogeste pige i byen, og der blev holdt det største bryllup, byen nogensinde havde set.
“Sesam, luk dig i,” hvisker Ali Baba i nat, du, og så lukker han døren og går i seng. Ude i skoven står klippen helt stille, og kun Ali Baba og hans familie kender ordet. Og Morgiana sover med sit kridt i lommen. Godnat.
