Der var engang en dreng, der hed Leo. Han var fem år og havde en rød cykel med et gult lyn malet på stangen, og når han cyklede rigtig stærkt ned ad fortovet, kaldte far ham Lynet Leo.
Lørdag morgen skulle de cykle hen til legepladsen ved åen. Leo stod i gangen med sine sko på.
“Hjelm,” sagde far.
Leo kiggede på knagen, hvor hjelmen plejede at hænge. Den var tom.
“Den er væk,” sagde Leo.
“Så cykler vi ikke,” sagde far. “Ingen hjelm, ingen cykel. Det ved du godt.”
Leo vidste det godt. Han begyndte at lede.
Han ledte i gangen under jakkerne. Han ledte i bilen. Han ledte i skuret ved siden af græsslåmaskinen. Han ledte under sin seng, hvor der lå en sok og en dinosaur, men ingen hjelm.
“Har du set min hjelm?” spurgte han mor.
“Spørg din søster,” sagde mor uden at se op fra avisen.
Hans søster Alberte var tre. Hun var ude i haven. Hun sad på hug ved hækken og var meget optaget af noget i græsset.
Ved siden af hende lå Leos hjelm. Med bunden i vejret. Og fuld af snegle.
“Alberte!” råbte Leo. “Det er min hjelm!”
“Det er sneglenes hus,” sagde Alberte. “De boede ude i regnen. Nu har de tag.”
Leo kiggede ned i hjelmen. Der var syv snegle. Nogle havde hus på ryggen, andre havde ikke. En af dem var ved at kravle op ad kanten og stak følehornene frem.
Far kom ud i haven. Han så på hjelmen. Han så på Alberte. Han så på Leo.
“Hvad gør vi?” spurgte han.
Leo tænkte. “Vi kan flytte dem ind under hækken,” sagde han. “Der er også tag.”
Så de flyttede sneglene. Én ad gangen. Alberte bar de små, og Leo bar de store, og far holdt bladene til side. Under hækken var det mørkt og fugtigt, og sneglene kravlede straks ind under et stort blad.
Så vaskede far hjelmen under haveslangen og tørrede den af med et viskestykke.
Leo tog den på og spændte remmen under hagen. Klik.
“Lynet Leo er klar,” sagde han.
De cyklede hen til legepladsen, Leo forrest, far bagved med Alberte i cykelstolen. Hjemme under hækken sad syv snegle og sov.
Sidder din hjelm på sin knage, du? Og hvis den ikke gør, så er der måske nogen, der har brug for et tag i nat. Sneglene er i hvert fald under hækken nu, alle syv. Sov godt.
