Der var engang et magisk tog, der hed Eventyrtoget. Det kørte gennem de mest fantastiske landskaber, hvor solen altid skinnede, og stjernerne blinkede som små diamanter om natten. Eventyrtoget havde mange vogne, og hver vogn havde sin egen historie at fortælle.
En dag, da Eventyrtoget skulle til at starte sin rejse, opdagede lokomotivføreren, Hr. Fløjte, at en af vognene manglede. Det var den lille, røde vogn, som altid var fyldt med glade børn, der elskede at høre historier. “Åh nej,” sagde Hr. Fløjte bekymret, “hvor kan den lille, røde vogn være blevet af?”
Hr. Fløjte besluttede sig for at finde den forsvundne vogn. Han pustede i sin fløjte, og toget satte i gang. De kørte gennem den blomstrende eng, hvor sommerfuglene fløj omkring, og de kørte forbi den dybe skov, hvor uglerne boede. Men der var ingen spor af den lille, røde vogn.
Pludselig hørte de en svag lyd. Det lød som en lille klokke, der ringede. “Hør, hvad er det?” spurgte Hr. Fløjte. De fulgte lyden, og snart kom de til en lille landsby, hvor alle indbyggerne vinkede og smilede.
I midten af landsbyen stod den lille, røde vogn. Den var blevet fundet af landsbyens børn, som havde pyntet den med blomster og farverige bånd. “Vi fandt den ved skovkanten,” sagde en lille pige med fletninger. “Den så så ensom ud, så vi besluttede at gøre den glad igen.”
Hr. Fløjte takkede børnene og inviterede dem alle til at tage med på en tur med Eventyrtoget. Børnene jublede af glæde og hoppede ombord. Den lille, røde vogn var nu fyldt med latter og glæde igen.
Eventyrtoget kørte videre, og alle børnene lyttede spændt til de historier, som vognen havde at fortælle. De rejste gennem magiske dale og over glitrende floder, mens stjernerne begyndte at lyse på himlen.
Da turen var slut, sagde Hr. Fløjte farvel til børnene og takkede dem for deres hjælp. “I har gjort den lille, røde vogn glad igen,” sagde han. “Og nu er Eventyrtoget komplet.”
Og sådan endte Eventyrtogets eventyr for den dag. Den lille, røde vogn var tilbage, og alle var glade. Toget pustede blidt, mens det faldt til ro for natten, og stjernerne blinkede venligt ned på det.
Og hvis du lytter godt efter, kan du måske høre Eventyrtoget, når det kører gennem natten, fyldt med historier og drømme, der venter på at blive fortalt.
