Det lille damplokomotiv og bjergrejsen

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang et lille damplokomotiv ved navn Tuffe. Tuffe boede på en hyggelig togstation i en dal omgivet af høje bjerge. Han var et gammeldags damplokomotiv, der elskede at puste store, hvide skyer af damp ud i luften, mens han kørte afsted på skinnerne.

En dag kom stationsmesteren, Hr. Jensen, hen til Tuffe med spændende nyheder. “Tuffe,” sagde han, “vi har fået en vigtig opgave. Du skal køre en tur op i bjergene for at levere en pakke til den lille landsby på toppen. Det er en lang og snoet vej, men jeg ved, du kan klare det!”

Tuffe blev meget glad og lidt nervøs. Han havde aldrig været så højt oppe før, men han vidste, at han var nødt til at være modig. “Jeg skal nok klare det, Hr. Jensen!” svarede Tuffe med et pust af damp.

Snart var Tuffe fyldt med kul og vand, og han begyndte sin rejse op ad bjergene. Solen skinnede, og fuglene sang, mens Tuffe kørte afsted. Han pustede og prustede, mens han kørte op ad de stejle bakker. “Jeg tror, jeg kan, jeg tror, jeg kan,” gentog Tuffe for sig selv, mens han kørte.

På vejen mødte Tuffe mange venlige dyr. En lille kanin vinkede til ham fra en blomstereng, og en hjort kiggede nysgerrigt på ham fra skovbrynet. Tuffe vinkede tilbage med sin fløjte og følte sig ikke så alene længere.

Da Tuffe nåede halvvejs op ad bjerget, begyndte det at blive lidt svært. Skyerne blev mørkere, og en let regn begyndte at falde. “Åh nej,” tænkte Tuffe, “hvad nu hvis jeg ikke kan klare det?” Men så huskede han, hvad Hr. Jensen havde sagt: “Du kan klare det, Tuffe!”

Med fornyet mod pustede Tuffe videre. Han kørte langsomt, men sikkert, op ad de snoede skinner. Regnen blev til små dråber, der dansede på hans kedel, og snart brød solen igennem skyerne igen.

Endelig, efter en lang og spændende rejse, nåede Tuffe den lille landsby på toppen af bjerget. Landsbyens folk jublede og klappede, da de så det lille damplokomotiv ankomme med pakken. “Hurra for Tuffe!” råbte de.

Tuffe følte sig meget stolt. Han havde klaret rejsen op ad bjerget, og han havde gjort det helt selv. “Tak,” sagde Tuffe med et stort pust af damp, “jeg kunne ikke have gjort det uden jeres opmuntring.”

Efter at have afleveret pakken og hvilet sig lidt, begyndte Tuffe sin rejse tilbage til dalen. Denne gang gik det meget lettere, for nu kørte han ned ad bakke. Solen var ved at gå ned, og himlen blev malet i smukke farver.

Da Tuffe endelig nåede tilbage til stationen, ventede Hr. Jensen på ham med et stort smil. “Godt klaret, Tuffe! Du er virkelig et modigt lille damplokomotiv,” sagde han.

Tuffe pustede stolt og følte sig meget glad. Han havde lært, at selvom noget kan virke svært, kan man klare det, hvis man tror på sig selv og får lidt hjælp fra sine venner.

Og sådan endte Tuffes bjergrejse, og han faldt i søvn med et smil, mens stjernerne blinkede over den lille togstation.

Skriv en kommentar