Der var engang et helt særligt tog, der kun kørte om natten. Det hed Nattoget til Drømmeland. Nattoget var ikke som andre tog, for det kunne køre på stjerner og svæve gennem skyerne. Det var malet i de smukkeste farver, som skiftede alt efter, hvilken drøm det skulle bringe passagererne til.
En aften, da stjernerne blinkede ekstra klart, stod lille Emma ved perronen med sin bamse i hånden. Hun havde hørt om Nattoget fra sin bedstemor, der sagde, at det kunne tage hende til de mest vidunderlige steder, hun kunne forestille sig. Emma var spændt og lidt nervøs, men mest af alt var hun nysgerrig.
Da Nattoget ankom, åbnede dørene sig med en blid susen, og en venlig konduktør med en stor, rund hat bød Emma velkommen. “Velkommen ombord, Emma,” sagde han med et smil. “Er du klar til at rejse til Drømmeland?” Emma nikkede ivrigt og krammede sin bamse tættere ind til sig.
Inde i toget var der bløde sæder, der duftede af lavendel, og små lamper, der lyste som ildfluer. Emma satte sig ved vinduet, og konduktøren kom forbi med en kop varm kakao. “Denne vil hjælpe dig med at drømme de bedste drømme,” sagde han og blinkede til hende.
Da toget begyndte at køre, kunne Emma mærke, hvordan det svævede opad, op mod stjernerne. Hun kiggede ud af vinduet og så, hvordan de glimtede som små diamanter på en sort fløjlshimmel. “Hvor skal vi hen?” spurgte Emma nysgerrigt.
“Vi skal til Drømmeland,” svarede konduktøren. “Der kan du møde enhjørninger, danse med feer og flyve med drager. Alt, hvad du kan drømme om, kan blive virkelighed der.”
Emma lukkede øjnene et øjeblik og forestillede sig alle de fantastiske ting, hun kunne opleve. Da hun åbnede dem igen, var toget allerede landet i Drømmeland. Udenfor ventede en verden fyldt med farverige blomster, der sang, og træer, der hviskede hemmeligheder.
Emma steg ud af toget og blev mødt af en lille fe, der fløj rundt om hende i glitrende cirkler. “Kom med mig,” sagde feen, “jeg vil vise dig noget magisk.” Emma fulgte efter feen gennem en skov af regnbuer og over en bro lavet af måneskin.
De kom til en stor eng, hvor enhjørningerne græssede, og dragerne fløj højt oppe på himlen. Emma kunne næsten ikke tro sine egne øjne. Hun legede og lo, indtil hun blev helt træt.
Da det var tid til at tage tilbage, fulgte feen hende tilbage til Nattoget. “Tak for besøget, Emma,” sagde feen og vinkede farvel. Emma satte sig igen ved vinduet, og konduktøren kom forbi for at sige godnat.
“Jeg håber, du har haft en dejlig rejse,” sagde han. Emma nikkede og gabte stort. “Det var den bedste drøm nogensinde,” svarede hun søvnigt.
Nattoget svævede stille tilbage mod stjernerne, og Emma faldt i søvn med et smil på læben og sin bamse i favnen. Da hun vågnede næste morgen, var hun tilbage i sin egen seng, men hun vidste, at Nattoget til Drømmeland altid ville være der, når hun havde brug for en magisk rejse.
Og sådan sluttede en vidunderlig nat med Nattoget til Drømmeland, hvor drømme blev til virkelighed, og hvor Emma altid kunne finde nye eventyr.
