Der var engang en lille by, der hed Skyggedalen. I denne by boede en dreng ved navn Nikolaj. Men Nikolaj var ikke en helt almindelig dreng. Når natten faldt på, og stjernerne blinkede på himlen, blev han til Ninja-Nikolaj, byens hemmelige beskytter.
Ninja-Nikolaj havde en særlig evne. Han kunne tale med skyggerne! Skyggerne i Skyggedalen var ikke som andre skygger. De kunne fortælle historier, hviske hemmeligheder og hjælpe med at finde ting, der var blevet væk.
En aften, da månen lyste klart, hørte Ninja-Nikolaj en hvisken fra skyggerne i parken. “Nikolaj, vi har brug for din hjælp,” sagde de. “Der er en hemmelighed, der er blevet glemt, og den skal findes, før solen står op.”
Ninja-Nikolaj spændte sit ninja-bælte og tog sin trofaste lommelygte. Han vidste, at skyggerne kun kunne ses i det rette lys. Han listede gennem byen, mens skyggerne guidede ham med deres blide hvisken.
De førte ham til den gamle legeplads, hvor en stor, gammel eg stod. “Hemmeligheden er gemt her,” sagde skyggerne og pegede mod træets rødder. Nikolaj bøjede sig ned og begyndte at grave forsigtigt med sine hænder.
Pludselig stødte han på noget hårdt. Det var en lille, rusten kiste. Med skyggernes hjælp åbnede han den forsigtigt. Indeni lå en gammel dagbog og en lille nøgle. Dagbogen tilhørte en pige ved navn Lise, der havde boet i Skyggedalen for mange år siden.
Ninja-Nikolaj læste i dagbogen, og skyggerne hjalp ham med at forstå de gamle ord. Lise havde skrevet om en hemmelig have, hvor blomsterne lyste som stjerner, og hvor børn kunne lege uden bekymringer. Men haven var blevet glemt, da Lise flyttede væk.
Med nøglen i hånden og skyggerne som sine guider, fandt Ninja-Nikolaj vejen til den hemmelige have. Den var gemt bag en høj hæk, men nøglen passede perfekt i låsen til den gamle port.
Da porten åbnede sig, blev haven badet i månelys, og blomsterne begyndte at gløde. Det var et magisk syn! Ninja-Nikolaj vidste, at han havde fundet noget helt særligt.
Skyggerne dansede af glæde, og Nikolaj lovede at dele hemmeligheden med byens børn, så de også kunne opleve havens magi. Fra den dag af blev den hemmelige have et sted, hvor børn kunne lege og drømme, mens skyggerne passede på dem.
Og sådan endte Ninja-Nikolajs eventyr for denne nat. Han vendte hjem, træt men glad, og krøb under dynen. Skyggerne hviskede godnat, og Nikolaj faldt i søvn med et smil på læben, klar til nye eventyr, når natten igen faldt på.
Og hvis du lytter godt efter, kan du måske også høre skyggerne hviske deres hemmeligheder, når du ligger i din seng. Godnat og drøm sødt!