Der var engang en pige, der hed Malu, og hun var otte år, og i nat var hun Måneninjaen.
Det begyndte med en seddel. Malus lillebror, Nor, havde mistet sin første tand. Den havde siddet løs i en uge, og i dag, i et æble, var den faldet ud. Nu lå den i en lille æske under hans hovedpude, og han var gået tidligt i seng, så tandfeen kunne komme.
Men da Malu skulle i seng, lå der en seddel på hendes hovedpude. Den var skrevet med bitte små, sølvagtige bogstaver.
Kære Måneninja. I nat har jeg tre hundrede tænder at hente, og jeg når det ikke. Vil du bytte Nors tand for mønten her og lægge tanden i vindueskarmen? Jeg henter den, når du sover. Tak. T.
Under sedlen lå en skinnende tikrone.
Malu viste mor sedlen. Mor læste den to gange og nikkede alvorligt.
“Så er du nødt til at hjælpe,” sagde hun. “Jeg står på gangen og holder vagt.”
Malu tog sit mørkeblå nattøj på og fars sorte halstørklæde viklet om hovedet, så kun øjnene kunne ses. Månen skinnede ind gennem Nors gardin. Det var godt. En Måneninja har brug for månelys.
Hun åbnede døren. Den knirkede. Hun stoppede. Nor snorkede videre.
Hun gik over gulvet, men ikke på det løse bræt ved kommoden. Det vidste hun, hvor var. Hun trådte udenom.
Hun knælede ved sengen. Nor lå med den ene arm ud over kanten og munden åben. Hun kunne se det lille hul, hvor tanden havde siddet.
Langsomt stak hun hånden ind under hovedpuden. Hendes fingre fandt æsken. Hun trak den ud. Nor rørte sig. Malu frøs. Han mumlede noget om en hest og vendte sig om på den anden side.
Hun åbnede æsken. Tog tanden. Lagde tikronen i. Lukkede æsken. Puttede den tilbage.
Så gik hun baglæns ud, uden om det løse bræt, og lukkede døren uden en lyd. Mor stod på gangen og løftede begge tommelfingre.
Malu lagde tanden i sin egen vindueskarm. Den var lillebitte og hvid i månelyset.
Næste morgen vækkede Nor hele huset. “Hun har været her! Tandfeen! Jeg hørte hende ikke engang!”
Malu løb ind til sin vindueskarm. Tanden var væk. Der lå kun et lille, glitrende støvkorn.
Hun spiste sine havregryn og sagde ingenting. Men hun smilede ned i skålen.
Måneninjaen har taget halstørklædet af nu, du, og sedlen ligger gemt i hendes skuffe. Har du en løs tand? Så får tandfeen måske også travlt hjemme hos dig. Godnat.
