Der var engang en lille by ved navn Fredensdal, hvor alt var roligt og fredeligt. Men en dag skete der noget mystisk. En meget vigtig rulle, der indeholdt byens hemmelige opskrift på verdens bedste pandekager, blev stjålet fra byens gamle bibliotek.
Byens folk var meget kede af det, for uden opskriften kunne de ikke lave de lækre pandekager, som alle elskede. Men heldigvis boede der en særlig dreng i Fredensdal. Han hed Niko, og han var en usynlig ninja!
Niko havde en særlig evne. Når han ønskede det, kunne han blive helt usynlig. Det var en hemmelighed, som kun hans bedste ven, katten Miso, kendte til. Sammen besluttede de sig for at finde den stjålne rulle og bringe den tilbage til byen.
De startede deres søgen ved biblioteket, hvor rullen sidst var set. Niko blev usynlig og listede rundt, mens Miso snusede efter spor. Pludselig opdagede de nogle små, mystiske fodspor, der førte ud af biblioteket og ind i skoven.
Niko og Miso fulgte sporene dybt ind i skoven, hvor de fandt en lille hule. Inde i hulen sad en lille, trist trold ved navn Trolle. Han holdt den stjålne rulle i sine hænder.
“Hvorfor har du taget rullen, Trolle?” spurgte Niko, mens han blev synlig igen, så Trolle ikke blev forskrækket.
Trolle kiggede op med store, triste øjne. “Jeg ville bare lave pandekager til min fødselsdag, men jeg vidste ikke, hvordan man spørger om hjælp,” sagde han med en lille stemme.
Niko smilede venligt. “Du behøver ikke stjæle for at få hjælp. Vi kan lave pandekager sammen, og så kan du få en dejlig fødselsdag!”
Trolle blev meget glad og gav straks rullen tilbage til Niko. Sammen gik de tilbage til Fredensdal, hvor byens folk tog godt imod Trolle. De hjalp ham med at lave en stor portion pandekager, og alle fejrede Trolle’s fødselsdag med sang og latter.
Fra den dag af vidste Trolle, at han altid kunne spørge om hjælp, og Niko og Miso havde fået en ny ven. Byens hemmelige opskrift var tilbage, og Fredensdal var igen fyldt med duften af de lækreste pandekager.
Og sådan endte eventyret om den usynlige ninja og den stjålne rulle. Niko og Miso gik i seng med et smil, velvidende at de havde gjort en forskel. Og i Fredensdal sov alle trygt og godt, med maverne fulde af pandekager og hjerterne fulde af glæde.