Højt over skyerne med Kaptajn Karl

⏳ 3 minutters læsetid

Det var en solrig morgen på den lille lufthavn, hvor Kaptajn Karl, den venlige flyvemaskine, boede. Kaptajn Karl elskede at flyve højt oppe over skyerne og se verden fra oven. Han havde en flot blå farve og et stort smil malet på næsen, som altid gjorde alle glade.

En dag kom Kaptajn Karls bedste ven, den lille mekanikerpige Mia, løbende hen til ham. “Karl, i dag skal vi på en særlig mission!” sagde hun spændt. “Vi skal levere en pakke til en lille by langt væk, hvor børnene venter på deres nye legetøj.”

Kaptajn Karl blev meget glad. Han elskede at hjælpe og gøre børn glade. “Lad os komme afsted, Mia!” sagde han med et stort smil. Mia klatrede op i cockpittet, og snart var de klar til at lette.

Med et brøl fra motorerne rullede Kaptajn Karl ned ad landingsbanen og steg op i luften. De fløj højere og højere, indtil de var over skyerne. “Se, Mia! Skyerne ligner store, bløde puder,” sagde Karl begejstret.

Mia kiggede ud af vinduet og nikkede. “Det er så smukt heroppe, Karl. Jeg elsker at flyve med dig,” sagde hun. De fløj over bjerge, floder og skove, og Mia pegede på alle de spændende ting, de kunne se.

Pludselig begyndte det at blæse kraftigt, og skyerne blev mørkere. “Åh nej, det ser ud til, at vi flyver ind i en storm,” sagde Karl bekymret. “Men bare rolig, Mia. Vi skal nok klare det sammen.”

Kaptajn Karl fløj forsigtigt gennem stormen. Han holdt sig rolig og fokuseret, mens Mia holdt godt fast. “Du er den bedste, Karl,” sagde hun opmuntrende. “Jeg ved, vi kan klare det.”

Efter lidt tid begyndte stormen at stilne af, og solen brød frem igen. “Vi klarede det, Mia!” sagde Karl lettet. “Nu er vi snart fremme ved den lille by.”

Da de nåede frem, kunne de se børnene stå og vinke nede på jorden. Kaptajn Karl landede forsigtigt, og Mia sprang ud for at aflevere pakken. Børnene jublede af glæde, da de fik deres nye legetøj.

“Tak, Kaptajn Karl og Mia!” råbte de glade børn. “I er vores helte!”

Kaptajn Karl smilede stort. “Det var en fornøjelse at hjælpe,” sagde han. “Nu må vi hellere vende hjem, så vi kan være klar til vores næste eventyr.”

På vej hjem fløj de igen højt over skyerne, og solen begyndte at gå ned i horisonten. “Det har været en fantastisk dag, Karl,” sagde Mia træt, men glad.

“Ja, det har det,” svarede Karl. “Og nu er det tid til at hvile, så vi er klar til flere eventyr i morgen.”

Med et sidste blik på den smukke solnedgang fløj Kaptajn Karl og Mia tilbage til lufthavnen, hvor de landede sikkert og stille. De vidste, at de altid ville have hinanden og mange flere eventyr foran sig.

Og sådan sluttede en dejlig dag højt over skyerne med Kaptajn Karl og hans bedste ven, Mia. Godnat og sov godt, små piloter.

Skriv en kommentar