Jeg ved en lærkerede
jeg siger ikke mer;
den findes på en hede
et sted, som ingen ser.
I reden er der unger
og ungerne har dun.
De pipper, de har tunger,
og reden er så lun.
Og de to gamle lærker,
de flyver tæt omkring.
Jeg tænker nok, de mærker,
jeg gør dem ingenting.
Jeg lurer bag en slåen.
Dér står jeg ganske nær
Jeg rækker mig på tåen
og holder på mit vejr.
For ræven han vil bide
og drengen samle bær.
Men ingen skal få vide,
hvor lærkereden er
