Prinsesse Lunas stjerneslot

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang en lille prinsesse ved navn Luna, som boede i et magisk kongerige langt, langt borte. Luna var ikke som de andre prinsesser, for hun havde et helt særligt slot, der svævede højt oppe blandt stjernerne. Hver aften, når solen gik ned, og månen steg op, fløj Luna op til sit stjerneslot for at lege med sine stjernevenner.

En aften, da Luna var på vej op til sit slot, opdagede hun, at stjernerne ikke blinkede så klart som de plejede. Hun blev bekymret og skyndte sig op for at finde ud af, hvad der var galt. Da hun ankom, mødte hun sin bedste ven, stjernedrengen Nova, som så bedrøvet ud.

“Hvad er der galt, Nova?” spurgte Luna med en blid stemme.

“Åh, Luna,” svarede Nova, “stjernerne er triste, fordi de har mistet deres glans. De har brug for noget særligt for at skinne klart igen.”

Luna tænkte sig om og kom i tanke om en gammel historie, hendes bedstemor havde fortalt hende. “Jeg ved, hvad vi skal gøre!” udbrød hun. “Vi skal finde den magiske stjernestøv, der gemmer sig i den hemmelige have på den anden side af månen.”

Nova nikkede ivrigt, og sammen fløj de afsted mod den hemmelige have. De svævede gennem nattehimlen, forbi skyer og månestråler, indtil de nåede haven, der var fyldt med de smukkeste blomster, der lyste i mørket.

I midten af haven fandt de en lille kiste, der glimtede som tusind diamanter. Luna åbnede forsigtigt kisten og fandt det magiske stjernestøv indeni. “Nu kan vi hjælpe stjernerne med at skinne igen!” sagde hun glad.

De skyndte sig tilbage til stjerneslottet, hvor de dryssede stjernestøvet ud over himlen. Langsomt begyndte stjernerne at blinke og glitre, som de plejede. Hele nattehimlen blev fyldt med lys, og stjernerne dansede af glæde.

“Tak, Luna,” sagde Nova med et stort smil. “Du har reddet stjernerne og gjort natten smuk igen.”

Luna smilede tilbage og sagde: “Det var ingenting. Jeg er bare glad for, at vi kunne hjælpe vores venner.”

Da natten nærmede sig sin ende, og solen begyndte at titte frem, vidste Luna, at det var tid til at tage hjem. Hun sagde farvel til Nova og sine stjernevenner og fløj tilbage til sit kongerige.

Da hun lagde sig til at sove, tænkte hun på, hvor heldig hun var at have så vidunderlige venner og et magisk stjerneslot. Og med et smil på læben faldt hun i en dyb, fredfyldt søvn, mens stjernerne blinkede klart på himlen.

Og sådan endte endnu en magisk nat for Prinsesse Luna, der altid vil være klar til at hjælpe sine venner, uanset hvor i universet de er.

Skriv en kommentar