Der var engang en lille dreng ved navn Emil, som elskede at læse om gamle civilisationer. En aften, mens han lå i sin seng og kiggede i en bog om oldtidens Egypten, opdagede han noget mærkeligt. Der var en lille, gylden amulet gemt mellem siderne. Da Emil rørte ved den, begyndte den at gløde, og pludselig blev hans værelse fyldt med et blændende lys.
Da lyset forsvandt, befandt Emil sig midt i en travl egyptisk by. Solen skinnede varmt, og han kunne høre lyden af kameler og mennesker, der talte et sprog, han ikke forstod. Emil kiggede sig omkring og så de store pyramider tårne sig op mod himlen. Han kunne næsten ikke tro sine egne øjne!
Mens Emil gik rundt og beundrede de fantastiske bygninger, mødte han en pige på hans egen alder. Hun hed Nefertari og havde et venligt smil. “Hej,” sagde hun på et sprog, Emil forstod, “hvor kommer du fra?” Emil forklarede, at han kom fra en tid langt ude i fremtiden, og at han var meget nysgerrig efter at lære om hendes verden.
Nefertari lo og sagde: “Kom, jeg vil vise dig noget særligt.” Hun tog Emil med til en stor, travl markedsplads, hvor der var boder fyldt med farverige stoffer, smykker og lækre frugter. Emil var fascineret af alle de nye dufte og lyde.
Pludselig hørte de en høj trommelyd, og folk begyndte at stimle sammen. “Det er faraoen, der kommer!” sagde Nefertari spændt. Emil kunne se en storslået procession med dansere, musikere og en stor vogn, hvor faraoen sad. Han vinkede til folkemængden, og Emil kunne mærke, hvor meget folk elskede deres leder.
Efter processionen tog Nefertari Emil med til Nilen, hvor de så de store både sejle forbi. “Vi bruger Nilen til at transportere varer og rejse,” forklarede hun. Emil var imponeret over, hvor dygtige egypterne var til at bygge både og bruge floden til deres fordel.
Da solen begyndte at gå ned, vidste Emil, at det snart var tid til at vende hjem. Han takkede Nefertari for den vidunderlige dag og sagde, at han aldrig ville glemme sit eventyr i oldtidens Egypten. Nefertari gav ham et lille stykke papyrus som minde og sagde: “Kom tilbage en dag, Emil. Der er så meget mere at se!”
Emil tog amuletten frem igen, og da han rørte ved den, blev han igen omsluttet af det blændende lys. Da han åbnede øjnene, var han tilbage i sit værelse, med bogen om Egypten liggende ved siden af sig. Han kiggede på papyrusstykket og smilede. Det havde været en fantastisk rejse.
Emil lagde sig til rette i sin seng, fyldt med nye drømme om fremtidige eventyr. Han vidste, at så længe han havde sin fantasi og sin gyldne amulet, ville der altid være nye verdener at udforske. Og med det faldt han i en dyb, fredfyldt søvn, klar til at drømme om nye eventyr.