Der var engang en lille by ved navn Solstråleby, hvor alle husene var malet i glade farver, og hvor børnene legede fra morgen til aften. I et af de hyggelige huse boede en pige ved navn Liva. Liva elskede at tegne og male, og hendes værelse var fyldt med farverige tegninger og malerier.
En dag, mens Liva var på opdagelse på loftet, fandt hun et gammelt maleri, der var dækket af støv. Det forestillede en smuk have med blomster i alle regnbuens farver. Liva blev straks betaget af maleriet og besluttede sig for at hænge det op på sit værelse.
Samme aften, da Liva skulle sove, skete der noget mærkeligt. Maleriet begyndte at gløde svagt i mørket, og pludselig hørte hun en hvisken: “Kom og leg med os, Liva.” Liva satte sig op i sengen og kiggede forundret på maleriet. Hun kunne næsten ikke tro sine egne ører.
Nysgerrig og en smule spændt, gik Liva hen til maleriet og rørte ved det. I det øjeblik blev hun suget ind i maleriet og landede midt i den smukke have. Blomsterne duftede vidunderligt, og sommerfugle fløj omkring hende.
Foran hende stod en lille fe ved navn Flora. “Velkommen til den forheksede have, Liva,” sagde Flora med et venligt smil. “Vi har ventet på dig. Her kan du lege og male alt, hvad du ønsker.”
Liva var begejstret og begyndte straks at male med de magiske farver, som Flora gav hende. Hver gang hun malede en blomst, sprang den til live i haven. Liva lo af glæde og malede den ene blomst efter den anden.
Men tiden gik hurtigt i den forheksede have, og snart begyndte Liva at savne sin familie. “Jeg vil gerne hjem nu,” sagde hun til Flora. “Min mor og far venter på mig.”
Flora nikkede forstående. “Du kan altid vende tilbage og lege med os igen,” sagde hun. “Bare husk at røre ved maleriet, når du vil besøge os.”
Med et trylleslag sendte Flora Liva tilbage til sit værelse. Liva åbnede øjnene og fandt sig selv tilbage i sin seng. Maleriet hang stille på væggen, som om intet var hændt.
Næste morgen fortalte Liva sine forældre om den magiske oplevelse. De lyttede med store øjne og et smil på læben. “Det lyder som en vidunderlig drøm,” sagde hendes mor og kyssede hende på panden.
Fra den dag af vidste Liva, at hun altid kunne besøge den forheksede have, når hun havde brug for lidt magi i sit liv. Og hver aften, når hun gik i seng, kiggede hun på maleriet og hviskede: “Godnat, Flora. Vi ses snart igen.”
Og sådan sluttede Livas eventyr i den forheksede have, men det var kun begyndelsen på mange flere magiske oplevelser.