Den magiske regnbuebro

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang en lille enhjørning ved navn Luna, som boede i en fortryllet skov fyldt med glitrende stjerner og duftende blomster. Luna var ikke som de andre enhjørninger, for hun havde en særlig evne: hun kunne se regnbuer, som ingen andre kunne se. Hver gang det regnede, og solen skinnede, så Luna de mest fantastiske regnbuer, der strakte sig over himlen.

En dag, mens Luna legede med sine venner i skoven, opdagede hun en særlig lysende regnbue, der var mere strålende end nogen anden, hun nogensinde havde set. Den strakte sig fra den ene ende af skoven til den anden, og Luna kunne mærke, at der var noget magisk ved den.

“Kom, lad os følge regnbuen!” sagde Luna spændt til sine venner, den lille kanin Plet og den kloge ugle Oliver. Sammen begyndte de at følge regnbuens farverige bue gennem skoven.

De gik og gik, indtil de nåede til en smuk, glitrende bro, der var lavet af regnbuens farver. “Det er den magiske regnbuebro!” udbrød Oliver med store øjne. “Jeg har hørt historier om den. Den fører til et sted, hvor enhjørningernes drømme går i opfyldelse.”

Luna blev meget nysgerrig og sagde: “Lad os krydse broen og se, hvad der venter os på den anden side!” Plet og Oliver nikkede ivrigt, og sammen trådte de forsigtigt op på den farverige bro.

Da de nåede midten af broen, begyndte den at glitre endnu mere, og pludselig blev de omgivet af en blid, varm lysstråle. Luna kunne mærke en følelse af glæde og håb fylde hendes hjerte. “Jeg ønsker, at alle mine venner i skoven altid vil være glade og trygge,” tænkte hun.

Da de nåede den anden side af broen, fandt de sig selv i en vidunderlig have fyldt med blomster i alle regnbuens farver. Sommerfugle fløj omkring dem, og en blid brise fyldte luften med en sød duft.

“Velkommen til Drømmenes Have,” sagde en venlig stemme. Det var en ældre enhjørning med en gylden manke. “Jeg er vogteren af denne have, og jeres ønsker er blevet hørt. Enhver, der krydser den magiske regnbuebro med et rent hjerte, vil få deres drømme opfyldt.”

Luna, Plet og Oliver smilede til hinanden, fyldt med glæde og taknemmelighed. De vidste, at de havde oplevet noget helt særligt, og at deres venskab var blevet endnu stærkere.

Da de vendte tilbage til skoven, kunne Luna se, at alle hendes venner var glade og legede trygt. Hun vidste, at den magiske regnbuebro altid ville være der, når de havde brug for den.

Og fra den dag af, hver gang Luna så en regnbue, mindede det hende om, at magi og venskab altid var lige rundt om hjørnet.

Og sådan endte Luna, Plet og Olivers eventyr for denne gang, med hjerterne fyldt med glæde og drømme, der var gået i opfyldelse. Godnat og drøm sødt!

Skriv en kommentar