Den magiske enhjørningefest

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang en lille enhjørning ved navn Luna, som boede i en magisk skov fyldt med glitrende stjerner og farverige blomster. Luna havde en smuk, regnbuefarvet manke og et horn, der skinnede som en diamant. Hun elskede at lege med sine venner, de andre enhjørninger, og de havde altid de mest fantastiske eventyr sammen.

En dag, mens Luna galopperede gennem skoven, hørte hun en spændende nyhed. Den ældste enhjørning, Visdom, havde besluttet at holde en stor enhjørningefest for alle skovens beboere. Det var en meget speciel begivenhed, for det skete kun én gang om året, når månen stod højest på himlen og kastede sit sølvlys over skoven.

Luna blev så glad, at hun næsten ikke kunne stå stille. Hun løb straks hen til sine bedste venner, Stjernedrys og Solstråle, for at fortælle dem den gode nyhed. “Vi skal til enhjørningefest!” jublede Luna, mens hun dansede rundt om dem.

Stjernedrys, som altid havde en lille stjerne glimtende på sin pande, hoppede op og ned af glæde. “Åh, jeg elsker enhjørningefester! Der er altid så mange sjove lege og lækkerier!” sagde hun.

Solstråle, der havde en gylden manke, nikkede ivrigt. “Og vi kan danse hele natten under stjernerne!” tilføjede han med et stort smil.

De tre venner begyndte straks at forberede sig til festen. De plukkede de smukkeste blomster fra skoven og flettede dem ind i deres manker. Luna fandt en særlig blomst, der glitrede som stjernestøv, og satte den bag sit øre. “Nu er vi klar til festen!” sagde hun stolt.

Da natten faldt på, og månen stod højt på himlen, samledes alle enhjørningerne på den store eng midt i skoven. Visdom, den ældste enhjørning, bød dem velkommen med sin dybe, rolige stemme. “Velkommen til den magiske enhjørningefest! Lad os fejre vores venskab og glæde!”

Enhjørningerne begyndte at danse og lege. De spillede tagfat, hvor de jagtede hinanden rundt om de store, gamle træer. De hoppede over små bække, der glitrede i månelyset, og de lo så meget, at det lød som musik i natten.

Pludselig opdagede Luna noget magisk. Midt på engen stod en stor, glitrende kage, der var formet som en enhjørning. “Se, en enhjørningekage!” råbte hun begejstret. Alle enhjørningerne stimlede sammen omkring kagen, og Visdom skar det første stykke. Det smagte af søde bær og honning, og alle nød det i fulde drag.

Da natten nærmede sig sin ende, satte enhjørningerne sig i en stor cirkel og kiggede op på stjernerne. Luna følte sig så lykkelig og taknemmelig for sine venner og den vidunderlige fest. “Jeg håber, vi kan have enhjørningefester for evigt,” sagde hun drømmende.

Visdom smilede til hende. “Så længe vi har hinanden, vil der altid være magi i vores liv,” sagde han blidt.

Og med de ord sluttede den magiske enhjørningefest, og enhjørningerne galopperede hjem under stjernerne, med hjerterne fyldt med glæde og venskab.

Skriv en kommentar