Den glemte sti i troldeskoven

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang en lille pige ved navn Liva, som boede i en hyggelig landsby tæt på en stor, mystisk skov. Skoven blev kaldt Troldeskoven, fordi der gik mange historier om, at der boede små, venlige trolde derinde. Liva elskede at høre historierne om troldene, og hun drømte om en dag at møde dem.

En solrig eftermiddag besluttede Liva sig for at tage på eventyr ind i Troldeskoven. Hun pakkede en lille rygsæk med en madpakke, en flaske vand og sin yndlingsbamse, Bamse-Bob. “Kom så, Bamse-Bob, lad os finde troldene!” sagde hun ivrigt.

Da Liva trådte ind i skoven, blev hun mødt af lyden af fuglesang og vinden, der hviskede gennem trækronerne. Hun gik ad den velkendte sti, men pludselig opdagede hun en lille, næsten skjult sti, der snoede sig ind mellem de tætte træer. “Hvad mon der er derinde?” tænkte Liva nysgerrigt.

Hun besluttede sig for at følge den glemte sti. Stien var dækket af bløde mosser og små, farverige blomster, der duftede dejligt. Liva gik forsigtigt, mens hun kiggede sig omkring. Pludselig hørte hun en lille stemme, der sagde: “Hej, Liva!”

Liva kiggede sig omkring og så en lille trold med store, venlige øjne og en sjov, krøllet næse. “Jeg hedder Trolle,” sagde trolden og vinkede. “Velkommen til vores del af skoven!”

Liva blev så glad for at møde Trolle. “Hej, Trolle! Jeg har altid drømt om at møde en trold,” sagde hun med et stort smil.

Trolle grinede og sagde: “Vil du se vores hemmelige sted?” Liva nikkede ivrigt, og Trolle førte hende længere ind ad den glemte sti. De kom til en lysning, hvor solen skinnede ned og skabte et magisk lys. Der var små huse lavet af bark og blade, og mange andre trolde, der vinkede venligt til Liva.

“Vi elsker at bo her,” sagde Trolle. “Vi passer på skoven og sørger for, at den altid er smuk og tryg.”

Liva tilbragte en vidunderlig eftermiddag med troldene. De legede gemmeleg, sang sange og spiste Livas madpakke sammen. Da solen begyndte at gå ned, vidste Liva, at det var tid til at tage hjem.

“Tak for en fantastisk dag, Trolle,” sagde Liva. “Jeg vil aldrig glemme jer.”

“Kom tilbage og besøg os igen,” sagde Trolle og vinkede farvel.

Liva fulgte den glemte sti tilbage til den velkendte sti og fandt vejen hjem. Da hun kom hjem, fortalte hun sine forældre om sit eventyr i Troldeskoven. De lyttede med store smil og sagde, at de var glade for, at hun havde haft en så dejlig dag.

Og fra den dag af vidste Liva, at Troldeskoven altid ville være et magisk sted, hvor hun kunne finde nye venner og oplevelser. Hun faldt i søvn med et smil på læben, mens hun drømte om sit næste eventyr i den glemte sti i Troldeskoven.

Skriv en kommentar