Blæksprutten, der ville flyve

⏳ 3 minutters læsetid

Der var engang en lille blæksprutte ved navn Bella, som boede dybt nede i det store, blå hav. Bella var en nysgerrig lille blæksprutte, der elskede at udforske de farverige koralrev og lege gemmeleg med sine venner, de små fisk. Men Bella havde en drøm, der var lidt anderledes end de andre blæksprutters drømme. Hun drømte om at flyve oppe i den store, åbne himmel.

Hver dag svømmede Bella op til havets overflade og kiggede op mod himlen. Hun så de hvide skyer svæve forbi og fuglene, der fløj så frit. “Åh, hvor ville jeg ønske, jeg kunne flyve som dem,” sukkede Bella. Hendes venner, de små fisk, grinede og sagde: “Men Bella, blæksprutter hører til i havet, ikke i luften!”

Men Bella gav ikke op. Hun besluttede sig for at finde en måde at flyve på. En dag, mens hun svømmede rundt og tænkte, mødte hun en gammel, klog skildpadde ved navn Tilde. Tilde havde rejst vidt og bredt i havet og kendte mange hemmeligheder. Bella fortalte Tilde om sin drøm om at flyve.

“Hmm,” sagde Tilde og kløede sig på hagen. “Jeg har hørt om en særlig strøm, der kan løfte dig højt op i luften, hvis du finder den rigtige bølge.” Bella blev meget spændt og spurgte, hvor hun kunne finde denne strøm.

Tilde pegede mod horisonten. “Derovre, hvor solen går ned, kan du finde den store bølge. Men husk, Bella, det er ikke altid, hvad vi drømmer om, der gør os lykkelige. Nogle gange er det rejsen, der betyder mest.”

Bella takkede Tilde og svømmede mod solnedgangen. Hun svømmede og svømmede, indtil hun til sidst nåede den store bølge. Med et dybt åndedrag svømmede hun opad, og pludselig mærkede hun, hvordan bølgen løftede hende op, op, op!

For et øjeblik svævede Bella i luften, og hun følte sig fri som en fugl. Hun kunne se hele havet strække sig ud under hende, og hun følte en glæde, hun aldrig havde kendt før. Men snart begyndte hun at falde tilbage mod vandet, og med et plask landede hun igen i havet.

Da Bella svømmede tilbage til sine venner, følte hun sig glad og tilfreds. Hun havde opnået sin drøm om at flyve, om end kun for et øjeblik. Og hun indså, at det var rejsen og oplevelsen, der havde gjort hende lykkelig.

Fra den dag af fortalte Bella sine venner om sit eventyr, og de lyttede med store øjne. De forstod nu, at det var vigtigt at følge sine drømme, uanset hvor skøre de måtte synes. Og Bella? Hun svømmede stadig op til overfladen hver dag, men nu med et smil, for hun vidste, at hun havde fløjet.

Og sådan endte historien om Bella, den lille blæksprutte, der ville flyve. Hun lærte, at nogle gange er det ikke målet, men rejsen, der gør os lykkelige. Godnat, små venner, og drøm sødt om jeres egne eventyr.

Skriv en kommentar